Efter fødsel

Ammehjælp i Silkeborg

Ammehjælp – fordi du ikke skal stå alene

Amning kan være udfordrende, særligt i den første tid. Jeg tilbyder rolig og professionel ammehjælp i Silkeborg med udgangspunkt i dine behov – uanset om du oplever smerter, usikkerhed eller blot ønsker støtte til en god start.

Ammevejledningen tager udgangspunkt i nærvær, faglighed og tid, så vi sammen kan finde løsninger, der passer til jer.

Jeg har blandt andet fokus på:

  • Sutteteknik og babys mundmotorik

  • Ammestillinger

  • Sår, smerter og ubehag

  • Mælkemængde og produktion

  • At skabe ro og tryghed omkring amningen

Ved behov kan sår på brysterne behandles med mild laserbehandling, som kan understøtte heling. Laserbehandling er et supplement og anvendes altid sammen med grundig ammevejledning, hvor vi arbejder med årsagen til problemerne.

Ammevejledning i klinikken:

90 min: 950,- kr

Ammevejledning i hjemmet:

90 min: 1250,- kr

(Tillæg for kørsel ud over Silkeborg centrum)

Husk Sygeforsikring Danmark yder tilskud.

Efterfødselsmassage i Silkeborg

Kalder din efterfødselskrop på opmærksomhed?

Hos Din Jordemoder tilbyder jeg efterfødselsmassage i Silkeborg – en nærende og afslappende helkropsmassage, der giver dig fuldstændig pause og ro. Med jordemoderfaglig viden og erfarne hænder passer jeg på kroppen, der har født.

Massagen er blid, men dybdegående og tilpasses de særlige hensyn, kroppen har efter en fødsel. Der er fokus på afslapning, velvære og at berolige dit nervesystem. Behandlingen kan også målrettes områder med smerter, spændinger eller særlige behov.

Efter fødslen stilles der store krav til både krop og nærvær. Massage kan hjælpe dig med at finde ro, genopbygge balance og skabe et pusterum i en ny og travl hverdag – til gavn for både dig og dit barn.

Efterfødselsmassage kan blandt andet:

  • Øge oxytocin og understøtte tilknytning

  • Mindske stress, angst og uro

  • Afhjælpe spændinger i ryg, bækken, lænd og skuldre

  • Reducere væskeophobning, hovedpine og lægkramper

  • Forbedre søvn, fordøjelse og kropsbevidsthed

Du kan modtage efterfødselsmassage uanset, hvor længe det er siden, du har født. Har du en helt lille baby, anbefales det at medbringe en partner eller hjælper, som kan tage sig af barnet under behandlingen.

Medbring eget lagen og håndklæde.

Priser

Få fødslen på plads – efterfødselssamtale i Silkeborg

Fødsler sætter spor.
Og vi tager vores fødselsoplevelse med os gennem livet.

Blev din fødsel anderledes, end du havde forventet? Har du – eller I – behov for at forstå forløbet bedre, få afrunding eller bearbejde svære oplevelser og følelser efter fødslen?

En efterfødselssamtale i Silkeborg kan være støttende, afklarende og forløsende. Det er altid meningsfuldt at samle op på en fødsel – uanset hvordan den er gået – og samtalen kan give jer større ro, forståelse og et stærkere udgangspunkt, også hvis I overvejer en kommende graviditet eller fødsel.

Tidspunktet for samtalen er individuelt – og det er aldrig for sent.

Samtalen tager udgangspunkt i jeres oplevelse og fortælling, da fødselsoplevelsen ofte kan føles anderledes end det, der fremgår af journalen. Det kan dog være en hjælp at medbringe et udprint af journalen.

Det kan være meget meningsfuldt at deltage begge to.

Send en besked


Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål, ønsker at høre mere om mine ydelser eller vil booke en tid. Jeg svarer gerne og tager mig tid til at finde den løsning, der passer bedst til dig og din situation.

Du kan ringe, skrive eller benytte kontaktformularen – det, der føles lettest for dig.

+45 29 72 83 16

majken@dinjordemoder.dk

Søndergade 19,1 th, 8600 Silkeborg

45400719